23948sdkhjf

Carlsberg mister hyldeplads i Coop-butikker

Coop opsiger sin samarbejdsaftale med Carlsberg efter uoverensstemmelser i de årlige prisforhandlinger.
Coop melder nu ud, at det pr. 29. april ikke længere vil være muligt at købe Carlsberg på tilbud i Kvickly, SuperBrugsen, Dagli’Brugsen, Fakta og Irma. Samtidig indskrænkes udvalget af Carlsbergs produkter i øvrigt kraftigt.

De to parter har de seneste tre måneder forhandlet om priser på øl og vand, og Carlsberg skulle angiveligt forsøge at presse prisen op. Det skriver Berlingske Business.

- Carlsberg har varslet nye prisforhøjelser, som vi finder uacceptable, siger informationsdirektør i Coop, Jens Juul Nielsen til avisen og uddyber, at det bl.a. er øllen "Jabosen", der må vige pladsen for konkurrende øl fra både Danmark og udlandet.

Kommunikationsdirektør i Carlsberg, Jens Bekke, bekræfter over for avisen, at samarbejdsaftalen med Coop ikke er blevet forlænget grundet uoverenstemmelser, men ønsker ikke at kommentere yderligere på sagen.
Kommenter artiklen (1)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.142