23948sdkhjf

Mette Munk knækker eksportkoden

Bagværkvirksomheden fra Holstebro har siden 2007 femdoblet omsætningen og i samme periode tredoblet eksporten.
I dag omsætter Mette Munk A/S for ca. 200 mio. kr., og denne udvikling kan til dels tilskrives en øget eksport i samme periode, skriver DI.

Bageriet eksporterer hovedsageligt til Skandinavien, England og USA, hvor sidstnævnte er det marked, hvor Mette Munk har oplevet den største vækst.

Eksport-boom til USA
- På seks år har vi tidoblet vores eksport til USA. Nøglen bag er, at vi har været pokkers vedholdende, forklarer adm. direktør Erik From fra Mette Munk.

Direktøren forklarer videre, at det kræver tålmodighed at gå ind på et nyt marked.

- Hvis man vil eksportere til nye markeder, skal man gøre sig klart fra starten, at det tager lang tid. Vores erfaring er, at der mindst går to år fra man starter på et nyt marked, til der kommer ordentlig gang i salget. Du skal have opbygget tillid og så skal du have det økonomiske overskud til at foretage så langsigtet en investering, forklarer Erik From.

Størrelsen tæller
- Den største barriere for vækst hos danske virksomheder i dag er omkostningsniveauet. Omkostninger til energi stiger bare hele tiden. Det er dér, vi taber konkurrenceevne. Men løsningen er ikke at flytte produktionen ud af landet. Det ville jeg virkelig være ked af, og det er jo heller ikke uden omkostninger at outsource sin produktion, siger Erik From.

Han pointerer over for DI, at den største barriere har været virksomhedens størrelse med kun 60 ansatte i produktionen i Danmark.

- På et stort marked som det amerikanske, har vi oplevet flere kunder, der var nervøse for, om vi kunne levere. Men vi har aldrig sagt nej til en ordre eller været ude af stand til at følge med efterspørgslen og det kommer vi heller aldrig til, siger Mette Munk-direktøren afsluttende.

Kilde: DI

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094