23948sdkhjf

Mammen Mejeri laver Danmarks bedste Danablu

Mammen Mejeri har netop modtaget det synlige bevis på, at de producerer Danmarks mest perfekte Danablu.
Efter 11 bedømmelser henover hele 2012 har Mammens oste scoret højest, når det gælder de klassiske dyder som smag, konsistens, holdbarhed etc. Alt sammen bedømt af branchen selv med de tre Danablu-mejerier Bornholms Andelsmejeri, Høgelund (Arla Foods) og Mammen samt flere eksportører i dommerpanelet.

Mammen producerer Danablu på mejeriet i Drøsbro. Her kan mejerichef Steen Poulsen det næste år spejle sig i pokalen, som er beviset på, at Mammen laver Danmarks bedste Danablu.

- Jeg anser prisen for den mest prestigefyldte af vore konkurrencer, da den er baseret på kvaliteten i løbet af et helt år og ikke bare en enkelt bedømmelse, som vi ser det til Landsmejerudstillingen, siger Steen Poulsen, som fik pokalen overrakt på et medlemsmøde i BGB-udvalget.

Danablu er BGB-beskyttet (Beskyttet Geografisk Betegnelse) og må altså kun produceres i Danmark med ganske særlige produktspecifikationer.

- Vi er selvfølgelig stolte, og jeg er sikker på, at konkurrencen er med til at skærpe den faglige opmærksomhed i hele branchen, siger Steen Poulsen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.126