23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Food Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Industribageri trodser forbud og leverer brød fra bageri med kakerlakker

​​​Der var masser af kakerlakker og usædvanligt uhygiejniske forhold, da Fødevarerejseholdet tirsdag i sidste uge kom på uanmeldt besøg i engrosbageriet NPI Group i Glostrup. Forholdene førte til et øjeblikkeligt forbud mod videre produktion i virksomheden, oplyser Fødevarestyrelsen.

En opfølgende kontrol viste fredag, at bageriet har fortsat produktionen og leveret varer til et ukendt antal købmandsbutikker, brødudsalg og supermarkeder, også efter at Fødevarerejseholdet nedlagde produktionsforbud.

- Virksomheden var forladt, da vi ankom fredag middag. Inde i virksomheden indikerede ovntemperaturer på 53-99 grader, at bageriet har været i gang i nat, mens frisk dej og flødeskum var gjort klar til den kommende nats produktion. Derfor gør vi nu kunderne opmærksom på, at virksomheden producerer ulovligt, siger chef for fødevarerejseholdet Michael Rosenmark.​

Fredag var hygiejneforholdene i virksomheden som tirsdag. Der var mel- og dejrester samt kakerlakker på gulve, vægge, bag borde og i revner, konstaterer Fødevarestyrelsen.

NPI Group sælger varer gennem Centerbageren i Taastrup.

Alle varer fra Centerbageren/NPI Group skal af hensyn til fødevaresikkerheden tilbagekaldes og kasseres, fastslår styrelsen.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.078