23948sdkhjf

Meyers indgår samarbejde med nemlig.com

Det nye samarbejde er et led i en større strategi om at styrke Meyers’ distribution gennem blandt andet e-commerce

Det 25 år gamle brand Meyers indgår nu et nyt samarbejde med online-supermarkedet nemlig.com for at øge salget af convenience-produkter.

Det oplyser Meyers i en pressemeddelelse.

- Med nemlig.coms position som Danmarks største online supermarked kan vi nu nå ud til endnu flere og til nogle helt nye målgrupper, fortæller direktør for Meyers Food, Anne Luise Deleuran, og fortsætter:

- I et marked, der stadig har stor fokus på pris, er det opløftende at indgå et samarbejde med en partner, som prioriterer kvalitet ved blandt andet at handle med en række specialbutikker. Samtidig har nemlig.com både størrelsen og viljen til at drive vigtige agendaer om økologi, genanvendt emballage og madspild, og derfor er de et virkelig godt match for os.

Begejstringen for det nye samarbejde er gensidig hos nemlig.com's kategoridirektør, Jack Enevoldsen.

- Vi prælancerede en række af Meyers' produkter for en uge siden og har allerede mærket stor interesse for særligt mel, æblecidereddike og ølandsboller på frost. Salget afspejler Meyers’ stærke position inden for disse kategorier, og vi er spændte på at følge salget af de andre kategorier, udtaler Jack Enevoldsen og uddyber:

- Hos nemlig.com er vi overbeviste om, at markedet for convenience kun er stigende, og derfor er vi glade for også at have fået Meyers’ lasagne, boller i karry og butter chicken i sortiment.

På sigt er ambitionen for samarbejdet, at Meyers også kan bidrage med opskrifter og inspiration til nemlig.coms opskriftsunivers.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078