23948sdkhjf

Lidl udvider på Sjælland

Lidl har taget første spadestik til et nyt stort centrallager i Køge.
Lidl’s ønske om et centrallager på Sjælland er snart en realitet. Hovedentreprenøren på det 40.000 m² byggeri, Ajcon, er begejstret for det nye og avancerede byggeprojekt.

- Der er tale om et levnedsmiddelbyggeri, som stiller høje tekniske krav, da byggeriet både skal indeholde frys-, køl- og tørvarelager. Derudover er det også vigtigt, at logistikken i huset er på plads for at optimere det daglige arbejde. I samarbejde med Lidls tekniske afdeling og rådgiver teamet har vi fundet den optimale løsning og kunnet tilgodese Lidl’s konkrete ønsker, siger Christian Wihrs, administrerende direktør hos Ajcon.

Med et centrallager på Sjælland kan Lidl se frem til endnu mere opbevaringsplads til varerne og en hurtigere levering til butikkerne på Sjælland og Lolland Falster.

Samarbejdet tidligere
Lidl har for blot et par måneder siden afsluttet udvidelsen af kædens jyske centrallager i Kolding for at få mere plads til både kød-, køl- og frostvarer. Dagligvarekæden har igennem det seneste år udvidet sortimentet indenfor både køl og ferske kødvarer samt indført bake-off i butikkerne, hvorfor udvidelsen var en nødvendighed.

Ajcon, der med sine 35 års erfaring med levnedsmiddelbyggeri, stod også bag udvidelsen af centrallageret i Kolding.

Fakta om byggeriet
Centrallageret opføres i Skandinavisk Transport Center i Køge og forventes færdigbygget medio sommer 2014.
Bag opførslen står Ajcon Entreprenør – og ingeniørfirmaet A/S.
Grundarealet er på 85.883 m². Lageret vil blive opført i to etager med ca. 38.000 m² til lager og 1.600 m² til administrationsbygning.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.097