Det offentlige serverer hver dag over en million måltider.
Det viser en ny undersøgelse fra Landbrug & Fødevarer på baggrund af nye tal fra Danmarks Statistik.
Kortlægningen har ifølge organisationen været længe ventet:
- Vi har længe manglet kvalificerede tal på, hvor mange måltider det offentlige leverer. Derfor har vi heller ikke haft god nok viden om, hvem der egentlig modtager måltiderne. Med en million offentlige måltider hver dag har det offentlige både stor indflydelse og ansvar i forhold til danskernes kost, siger ernæringschef i Landbrug & Fødevarer Line Munk Damsgaard.