23948sdkhjf

Ny marketingchef skal styrke Menys madmarked

Supermarkedskæden Meny har ansat Rikke Bangild som ny marketingchef med virkning fra 1. oktober, oplyser kædens ejer, Dagrofa, i en pressemeddelelse.

Hun skal hjælpe med at positionere Meny som Danmarks madmarked, fremgår det.

Rikke Bangild kommer til Meny med en omfattende erfaring fra mere end 20 års arbejde med branding og marketing - senest som senior marketingchef i Kvickly og SuperBrugsen. Tidligere har har hun arbejdet for Netto,  hvor hun var med til at udarbejde og udrulle Nettos 3.0-koncept som international koncept- og marketingchef.

Får da hentede hun erfaring fra leverandørsiden hos virksomheder blandt andre Unilever og Kellogg's.

- Vi får en person med en solid ledererfaring og et tværorganisatorisk mindset. Vi glæder os til at byde Rikke Bangild velkommen og få hendes vision for at skabe Danmarks madmarked. Vi ved, at Rikke har et fantastisk drive og evner at omsætte sin markedsforståelse til en stærk brand- og marketingstrategi, konstaterer Jesper Bjerring, der er kommerciel direktør i Meny. 

Rikke Bangild afløser Carsten Kure, som stopper efter tre og et halvt år på posten.

- Carsten Kure har været en energisk, konstruktiv og god kollega, og et værdsat medlem af kædeledelsen. Vi ønsker ham held og lykke i hans fremtidige virke, nævner Jesper Bjerring.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063