23948sdkhjf

Millionerne vælter ind hos familieejet spiritusgigant

Inflationen har sænket omsætning og overskud i Hans Just, som dog stadig har sit på det tørre

Den 156 år gamle spiritusgrossist Hans Just Group, som er ejet af familien Just Karberg, har ifølge Børsen for femte år i træk landet et trecifret millionoverskud.

Ifølge et spritnyt regnskab for det skæve regnskabsår 2022/23 står der på regnskabets nederste linje 129,2 millioner kr. tilbage som resultat efter skat. 

Hans Just Group sælger velkendte brands som Jägermeister, Tullamore Dew, Aperol, Campari og mange flere.

Årets omsætning dalede med knap 4 pct. til 1,76 mia. kr., og trods det store overskud blev det mindre end året før. 

Hans Just Groups adm. direktør og medejer, Thomas Karberg, skriver i følgende kommentar til avisen, at det er gået bedre end ventet:

- Koncernen har som ventet for regnskabsåret realiseret et fald i omsætning og resultat i forhold til året før, som kan henføres til forbrugernes reducerede købekraft efter stigende inflation og rente, stigende indkøbspriser som følge af udviklingen i energipriserne og udviklingen i de svækkede norske- og svenske kronekurser samt øgede investeringer i teknologi, mennesker og bæredygtighed.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156