23948sdkhjf

Netto vil konkurrere på kød

Netto vil snuppe omsætning fra sine konkurrenter i detailhandlen samt landets slagtere ved blandt andet at tilbyde "mørhedsgaranti" på sine bøffer.
Discountkæden går i disse uger i offensiven med en kampagne, der skal øge salget af kød. Det skriver Berlingske Business i dag.

- Det er ingen hemmelighed, at vi gerne vil tage noget omsætning på kødmarkedet fra både supermarkeder og andre discountkæder. Vi har en ambition om at få fat i mere af kødsalget særligt op til weekenden, siger Nettos salgsdirektør Michael Jensen til avisen.

Hvor mange millioner kroner Netto har ambitioner om at hente, vil Michael Jensen dog ikke sætte tal på.

Kampagnen fokuserer på mørhedsgaranti, hvor Netto lover pengene tilbage, hvis kødet ikke lever op til forventningerne. Og derudover søsættes også et større udvalg på kød. Netto har nemlig valgt at dele sit kød op i to sortimenter, "Basis", som er et hverdagsmærke samt "Primeur" til weekend og fest.

Salgsdirektøren fortæller, at Primeur-produkterne kommer fra Danmark, Tyskland og Argentina, mens Basis-produkterne kommer fra Danmark, Tyskland, Holland og Østrig. Enkelte kalveprodukter vil have Polen som oprindelsesland.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08