23948sdkhjf

Nyt samarbejde bejler til små og iderige fødevarevirksomheder

Den tyskejede discountkæde Lidl lægger nu op til at skaffe hyldeplads til små, innovative fødevareproducenter.

Det sker i et samarbejde med Food & Bio Cluster Denmark, som er den nationale danske klynge for fødevarer og bioressourcer.

De to parter inviterer nu ifølge et opslag på Linkedin til et forløb, der "har til formål at støtte danske iværksættere og små virksomheder i at bringe deres innovative produkter til Lidl-hylderne".

Deadline for ansøgninger til Lidl Innovate-forløbet er 12. januar 2024. Der er en række kriterier for, hvilke produkter, der kan komme i betragtning:

  • Produktet er endnu ikke på markedet.
  • Produktet kan være klar til lancering inden for 0-3 måneder eller mangler kun de sidste detaljer.
  • Produktet er innovativt og specielt interessant for Lidl.
  • Produktet er ikke tidligere præsenteret for Lidl eller andre supermarkeder i Danmark.
  • Lidl har indtil videre 145 butikker i Danmark, og flere er på vej.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.061