23948sdkhjf

Ny mejeridirektør tror på udbygning af stort samarbejde og vækst i foodservice

Godt en måned efter, at han kunne sætte sig i direktørsædet i det økologiske Thise Mejeri, er Svend Schou Borch nu ude med nogle af de første meldinger om, hvor mejeriet skal finde vækst fremover.

Til Finans peger han på to hovedspor. Det ene er en fortsat udbygning af Thises mangeårige samarbejde med dagligvaregiganten Coop Danmark:

- Jeg ser gode chancer for at udbygge partnerskabet og på den facon sikre vækst i vores økologiske produktion, siger han til avisen.

Omkring halvdelen af Thises omsætning ligger aktuelt i det tætte samarbejde med Coop. 

Læs også Tæt samarbejde har banet vej for investeringer på halv milliard i Thise (food-supply.dk)

Vækst i foodservice

Thise skal også forstærke sin position i foodservice-segmentet under Svend Schou Borchs ledelse. 

Borch kommer til Thise med en bred erfaring fra andre større fødevarevirksomheder. Han har været i Carlsberg, Tican, HKScan og senest var han adm. direktør i Atria Danmark. 

I Thise afløser han Poul Pedersen, der stoppede i sidste uge efter mere end 30 år i spidsen for mejeriet.

Læs også Mejeri-kongen af Thise takker af (food-supply.dk) 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079