23948sdkhjf

Ny P.A. Brød-ejer vil lave nye produkter og have flere ansatte

Efter i december at have reddet den vejlensiske brødproducent P.A. Brød ud af en konkurs satser erhvervsmanden Hemming Van nu på at skabe nye arbejdspladser i virksomheden.  

Det skriver Vejle Amts Folkeblad

Ved konkursen 27. november havde P.A. Brød cirka 110 ansatte, men tallet er nu nede på omkring 80. 

- Vi mistede jo nogle ansatte i forbindelse med konkursen - både på fabrikken på Frostvej og i butikkerne. Vi har nogle planer under udmøntning, som jeg lige nu ikke kan sige så meget om, men planen på kort sigt er i hvert fald ikke, at vi skal være færre. Jeg forventer, at vi på længere sigt skal ansætte flere end de omkring 80 ansatte, vi har i dag, fortæller Hemming Van til Vejle Amts Folkeblad.

Han lader forstå at den 2.000 kvadratmeter store brødfabrik fremover også skal producere andre fødevarer end hidtil, uden at ville komme det nærmere.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094