Den danske del af Danhatch-koncernen får fra 1. februar ny direktør.
Der er tale om et gensyn, for den nye øverste chef i rugerivirksomheden Danhatch Denmark, Jacob Børresen Jensen, var fra 2012 til 2022 ansat i forskellige stillinger i selskabet, hvor han blandt andet arbejdede med forretningsudvikling og som produktionschef.