23948sdkhjf

Danish Crown søger 80 nye medarbejdere

Der er løbende kommet flere grise til slagtning, end Danish Crown havde forventet, og derfor skruer koncernen nu hurtigst muligt op for både slagtekapaciteten og fleksibiliteten på slagteriet i Horsens.

Ifølge en pressemeddelelse fra Danish Crown skal der ansættes 80 nye medarbejdere på slagteriet, så slagtekapaciteten matcher antallet af grise

Efter Danish Crowns lukning af slagteriet i Sæby i 2023 var det hensigten, at den slagtekapacitet, der kunne komme til at mangle, skulle øges på et af de andre danske slagterier.

- Med de nye kolleger øger vi både vores kapacitet og vores fleksibilitet henover foråret og sommeren, så vi kan få antallet af udsatte grise ned, forklarer Jesper Sørensen, der er produktionsdirektør i Danish Crown.

Med de 80 nye medarbejdere på slagteriet i Horsens skal der på aftenholdet indføres pauseslagtning. Det betyder, at alle linjerne på aftenholdet kører uafbrudt, fordi medarbejderne vil holde pause på skift, og ikke på samme tid, som de gør nu.

Der er derfor brug for nye medarbejdere til alle afdelingerne, som blandt andet er slagtegangen, udbeningen, opskæringen, pakkeriet og teknisk afdeling, fortæller Jesper Frandsen, fabrikschef i Horsens.

- Vi får brug for nye medarbejdere til alle arbejdsopgaver, når vi øger kapaciteten på aftenholdet. Vi håber at være klar til at køre med pauseslagtning fra 1. marts, men det tager fire-otte uger at oplære nye medarbejdere, og derfor begynder vi først, når vi har lært vores nye kolleger håndværket, siger fabrikschefen.

Alle de 80 stillinger er til aftenholdet.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096