Det er få dage siden, at Danmarks næststørste bryggeri Royal Unibrew kunne fortælle, at landechefen for Danmark, Kasper Ryttersgaard, avancerer til en ny international position i virksomheden.
Nu melder Royal Unibrew, at hans afløser er fundet. Fra og med 2. april tiltræder Louise Palsten stillingen som general manager for det danske hjemmemarked.