23948sdkhjf

Stor bagerivirksomhed kigger mod udlandet efter vækst

Bundlinjen hævede endnu en gang op hos bagerivirksomheden Mette Munk. 

Som tidligere beskrevet af Food Supply, så viste selskabets årsregnskab en bundlinje i underkanten af 33 mio. kr., hvilket var det bedste resultat siden 2018/19. 

Driftsresultatet i det skæve regnskabsår,  der gik frem til udgangen af juli, steg med 15 procent til næsten 43 millioner kr. 

Der har dog ikke været nogen voldsom vækst i Danmark, som efterhånden fylder mindre for Claus Olsen, administrerende direktør for Mette Munk. Det siger han nu til Fyens Stiftstidende.

- Det danske marked er stærkt konkurrencepræget og har været svært. Det har primært været eksporten, som vi er gået frem på. Der er dele af verden, som er sluppet billigt gennem inflationsbølgen sidste år, lyder det fra direktøren.

Det betyder også en forandring i forhold til tidligere regnskabsår, lyder det. Her er salget ellers steget på flere fronter i Danmark -  blandt andet sandwichbrød til detail, men også til foodservice. 

Forventer at tjene 14 millioner på fem måneder

Det er ikke, fordi man i Mette Munk er gået fri af de samme voldsomme prisudsving som i resten af branchen:

- Regnskabsåret 2022/2023 startede med forsat store udfordringer relateret til efterdønningerne fra Coronavirussen og krigen i Ukraine. På trods af udfordringerne, er det igennem rettidige tiltag, implementeret i løbet af forrige regnskabsår og i første halvdel af indeværende år, lykkedes at afbøde de fleste af de negative effekter af ovenstående, fremgår det årsrapporten.

Fra og med 2024 går virksomheden over til at lade regnskabsåret følge kalenderåret. I overgangen kommer der et regnskab, der kun dækker de sidste fem måneder af 2023, hvor Mette Munk forventer et resultat på omkring 14 millioner kr.

METTE MUNK A/S
Regnskabsår 2022 2021
Valuta mio. DKK mio. DKK
Bruttofortjeneste 76,2 69,5
Resultat af primær drift 42,9 37,3
Resultat før skat 42,0 36,5
Årets resultat 32,8 28,5
Balancestatus 245,1 211,1
Egenkapital 128,7 112,4
Antal ansatte 88 85
Kilde: CVR

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125