23948sdkhjf

Dansk sukkerhøst i problemer: Sukkergigant griber til ekstraordinær kompensation

Vinterens forløb med først store mængder nedbør og senere frost har skabt store problemer for den hjemlige sukkerproduktion.

Det skriver TV2 Øst.

Det er først og fremmest frostskader på roer, der har ført til, at store mængder bliver kasseret fra en sukkerproduktion, der er kommet i gang senere end normalt.

Det får nu sukkergiganten Nordic Sugar til helt usædvanligt at kompensere nogle af de sukkerroedyrkende landmænd, der ellers står til at tabe stort på de usædvanlige forhold.

Ifølge Claus Nørgaard, som er chefkonsulent på Agricenter hos Nordic Sugar, bakker man op om de uundværlige råvareleverandører. 

- Juridisk set er vejret landmandens risiko, men i sidste uge har vi meldt ud, at der kommer en støtteordning, for det er uholdbart, når nogen står tilbage og har tabt penge på at dyrke roer, siger han til TV2 Øst.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.157