23948sdkhjf

Slagtehus skifter ud på topposten efter årtier med samme chef

Et af Fyns største slagtehuse skal for første gang i knap 30 år have ny topchef. 

Det sker efter, at Niels Hørlyck træder tilbage som adm. dir. og i stedet overlader posten i Inco Svendborg Slagtehus til Michael Sandholdt Sund. 

Det skriver Fyens Amts Avis

Michael Sandholdt Sund kommer til fra Vester Hæsinge Slagterforretning.

Han overtager styringen i en virksomhed, der de seneste år har haft millionoverskud og i dag har knap 20 fuldtidsansatte.

Slagtehuset har ifølge Michael Sandholdt Sund i mange år holdt kadencen stabilt omkring 200 ugentlige slagtninger.

Det forklarer han med virksomhedens position i forsyningskæden.

- Vi har en aftale med vores leverandører om, at vi får først. Hvad der derefter er tilovers, går så til deres øvrige kunder. Så du kan sige, at vi har en fordel i at have et stærkt samarbejde med trofaste landmænd, siger Michael Sandholdt Sund.

Slagtehuset ramte i sidste regnskabsår - 2021/22 - et overskud i underkanten af 900.000 kr. Året forinden var det lidt over 1 mio. kr. 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078