Der blev skålet på liv og løs, og i år var der heldigvis også noget at skåle for.
Hvert år afholder Thisted Bryghus ordinær generalforsamling den sidste lørdag i januar for bryghusets aktionærer og andre støtter, og det er for mange en af årets helt store begivenheder, som tilnærmelsesvis kan sammenlignes med en helligdag. I folkemunde kaldes generalforsamlingen den fjerde højtid.