23948sdkhjf

Andelsmejeri trækker blodrøde tal i regnskabet

Andelsmejeriet Them lider i høj grad af mælkeprisernes fald. 

Det ses i regnskabet, hvor bundlinjen er dykket fra et overskud på godt 2 mio. kr. til et underskud på lidt over 16 mio. kr.

Mækepriserne har påvirket værdien af mejeriets store lager af ost, og en markant nedskrivning her betyder, at driftsresultatet falder voldsomt med op mod 17 mio. kr. – fra plus små 4 mio. kr. til minus op mod 13 mio. kr.

- Som ostemejeri har vi jo et ret stort lager på omkring 2 mio. kg ost, og når råvarernes værdi falder, så må vi nedskrive, lige som hvis vi havde haft en portefølje af aktier, hvis kurs faldt, konstaterer direktør Søren Jensen om resultatet i 2022/23 til Børsen

Søren Hansen afløste 1. september Torben Aarris som direktør.  

Det netop offentliggjorte regnskab dækker fra oktober 2022 til 30. september 2023, så den nye direktør må i stedet kigge frem. 

"Den underliggende drift har realiseret som forventet og budgetteret. Et tæt, godt og udviklende samarbejde med kunderne har medvirket til en stabil udvikling af samhandelen. Mejeriets position i markedet som stabil og proaktiv leverandør med stor markeds- og produktviden udbygges kontinuerligt. Mejeriets produktportefølje er således i fortsat udvikling med nye specialprodukter, som understøtter og komplimenterer det eksisterende sortiment", lyder det i regnskabets ledelsesberetning. 

Andelsmejeriet har dog fortsat tro på fremtiden trods de hårde tider: 

"Mejeriet har positive forventninger til aktivitetsniveau og resultat i kommende regnskabsår. Det vurderes, at virksomheden med udgangspunkt i en veletableret markedsposition, har mulighed for at absorbere det internationale volatile råvare- og energimarked, der med sandsynlighed også vil influere på mejeriets resultater i de kommende år," lyder det i ledelsesberetningen. 

Them Andelsmejeri A.m.b.a.
Regnskabsår 2022/23 2021/22
Valuta mio. DKK mio. DKK
Bruttofortjeneste 7,0 22,38
Resultat af primær drift -12,6 3,915
Resultat før skat -16,1 2,6
Årets resultat -16,4 2,188
Balancestatus 174,5 189,3
Egenkapital 44,4 60,786
Antal ansatte 77 77
Kilde: CVR

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen (1)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.172