23948sdkhjf

Cateringfirma øger afstanden til konkurrenterne

Ved at medvirke i et nyt madspildsprogram vil cateringfirmaet DinnerdeLuxe over den næste femårige periode skabe 68 nye arbejdspladser og øge den årlige omsætning til 80 mio. kroner.
DinnerdeLuxe ApS har sammen med AgroTech udviklet en prototype til et it-program, der kan reducere madspild i kantine- og cateringbranchen. Dette sker helt konkret ved at indsamle information om mængden og typen af fødevarer, der smides ud hos kunderne, hvorved produktionen af mad til de enkelte kunder kan tilpasses fremadrettet.

Projektperioden løber fra juli 2013 til juni 2015 og er budgetteret til 2.417.367 kr. Grøn Omstillingsfond har ydet et tilskud på 1.373.380 kr. og denne pulje skal bruges til at teste prototypen og udrulle den hos alle DinnerdeLuxes kunder.

- Det er et ærgerligt ressourcespild, når der hver dag smides enorme mængder god mad ud. Som leverandør af madordninger til mange danske virksomheder har vi et medansvar for at minimere det samlede danske madspild. Derfor har vi nu iværksat dette projekt, som, vi håber, vil styrke vores position på cateringmarkedet yderligere, siger René Laursen, Direktør i DinnerdeLuxe.

Projektet bruges samtidig som afsæt for udviklingen af en samlet pakke bestående af madspildsprogrammet og et undervisningsforløb, som AgroTech vil kunne
sælge til andre virksomheder i kantine- og cateringbranchen.

- Hos AgroTech glæder vi os til at færdigudvikle vores værktøj til måling og dokumentation af madspild. For at sætte ind mod madspild er virksomhederne nødt til at vide præcist, hvor spildet finder sted og hvornår. Netop det behov vil værktøjet opfylde, og dermed kan virksomhederne sætte ind, hvor det har størst effekt, lyder det fra Johanne Sønderlund Birn, projektleder AgroTech.

DinnerdeLuxe forventer, at projektet vil kunne skabe 68 arbejdspladser og 80 mio. kr. i øget årlig omsætning i løbet af de næste fem år.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078