Rigmands sidste restaurant ender også i konkurs
Resterne af Paustian-ejer Frantz Longhis aarhusianske forretningsimperium smuldrer. Hans sidste restaurant, Nordisk Spisehus, er også taget under konkursbehandling ved retten i Aarhus. Foto: PR
Nu bliver der lukket helt ned for den sidste rest af det, der tidligere udgjorde et mindre restaurant-imperium, ejet af den aarhusianske rigmand Frantz Longhi.
Den allersidste Longhi-ejede restaurant i Aarhus, Nordisk Spisehus, har været lukket siden efteråret, og nu er den ifølge Finans også taget under konkursbehandling af retten i Aarhus.
Læs også Rigmand har lukket tidligere restaurant-imperium (food-supply.dk)
I alt er syv selskaber ejet af Longhi sendt i konkursbehandling i denne uge. Det sker i sammenhæng med en rekonstruktion af den kendte designvirksomhed Paustian, som Longhi også står bag.