23948sdkhjf

Teenagetalent fik to løver med på holdet

Som sæsonens yngste og sidste deltager kom den 13 -årige Vallensbæk-dreng Julius van Overeem torsdag ind i DR-programmet Løvens Hule, på jagt efter 30.000 kroner.

Dem ville han bruge til at udvikle og udvide sit koncept med børnevenlige mad- og drikkeboder på danske fodboldstadions, og han var villig til at afgive 35 procent af sin virksomhed for at få investeringen i hus.

Han fik pengene til Julius' Bod, og endda uden at afgive en eneste procent af virksomheden. De to løve-investorer Tahir Siddique og Nikolaj Nyholm gik således sammen om at tilbyde Julius van Overeem de 30.000 kroner som et rentefrit lån , som han bare kan betale tilbage "når det passer".

Ud over pengene fik Julius van Overeem lovning på hjælp og sparring til at udbrede sine boder til flere fodboldklubber end de tre, han p.t. servicerer på kampdage: Boldklubben Frem, Hvidovre Idrætsforening og Brøndby IF.

Den unge iværksætter, der siden tv-optagelserne er blevet 14 år, fik også masser af ros og beundrende blikke i Løvens Hule, hvor investorerne brugte ord som "megasejt", "godt gået" og "jeg kan tydeligt se, du har ramt rigtigt".

Fodboldboderne, som Julius van Overeem får hjælp til at passe af to venner, er han i gang med at supplere med en ny is-serie målrettet fodboldklubber. Det kan du læse mere om i dette interview, som Food Supply bragte midt i februar: 14-årig fødevaredirektør tror, han har en verdensnyhed.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078