Q-Interline har vundet en millionordre på levering af analyseteknologi til verdens største kakaoproducent med hovedkontor i Schweiz og produktion i mere end 50 lande i verden. Det oplyser den sjællandske virksomhed i en meddelelse til First North-børsen.
Dermed bevæger Q-Interline sig ind i et nyt segment. Hidtil har virksomheden leveret analysesystemer til kvalitetskontrol på laboratorier hos firmaer inden for produktion af konfekture, hvor kunderne måler på chokolade, mælkepulver, olier, nødder, marcipan og forskellige andre ingredienser.