Nøjagtig som rivalen Dava Foods kan æggiganten Danæg melde om et rekord-regnskabsår i 2023.
Ifølge en pressemeddelelse fra Danægs ejer, grovvaregiganten DLG, er der tale om det bedste i virksomhedens historie.
Omsætningen voksede med 11 procent til 2,1 milliarder kr., og resultatet før skat blev femdoblet til 102 millioner kr. Tilbage på bundlinjen blev der 82 millioner kr., hvor det i 2022 blev til 14 millioner kr.