Prisudviklingen på fødevarer i Danmark skiller sig tilsyneladende ud fra mange andre EU-lande.
Ifølge friske inflationstal fra Danmarks Statistik var fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer blevet hele 0,6 procent billigere i februar, end de var i februar 2023.
Det sker kun meget sjældent, at der forekommer direkte fald i priserne på årsbasis. Sidste gang det skete for fødevarernes vedkommende, var for næsten tre år siden, tilbage i juni 2021.