Lolland-Falster har i flere menneskealdre været tæt forbundet med sukkerroeavl - og sukkerproduktion.
Og nu tyder nye planer fra den tyskejede sukkergigant Nordic Sugar på, at de to store øer lige syd for Sjælland vil bevare en status som Danmarks sukker-centrum mange, mange år frem i tiden.
AnnonceIfølge Folketidende har Nordic Sugar planer om at investere ikke mindre end 600 millioner kr. på sine fabrikker i Nykøbing Falster og Nakskov over de kommende fem-seks år.
AnnonceDet kom frem i forbindelse med en netop afholdt generalforsamling for landmændene i Danske Sukkerroedyrkere, hvor de to fabriksdirektører Jesper Jeppesen og Allan Borreskov fra Nordic Sugar fremlagde planerne.
AnnonceInvesteringerne handler blandt andet om betydelige besparelser på energiforbrug og en ny CO2-afgift via et skifte fra olie til naturgas og siden biogas.
AnnonceMen også fabrikkernes fordamperstationer skal ifølge avisen optimeres, og sukkerhuset i Nakskov skal ændres. Desuden skal der ny pulppresse og saftfiltre til.
Annonce