23948sdkhjf

Tocifret millionbeløb på vej til fyrede fra lukket slagteri

Det er i dag, at Europa-Parlamentets beskæftigelsesudvalg stemmer om en støttepakke på hele 23 millioner kr., der har til formål at hjælpe knap 700 tidligere ansatte på Danish Crowns lukkede slagteri videre tilbage i job.

Det skriver TV2 Nord.

De mange penge kommer fra EU’s støttepulje for afskedigede medarbejdere, og de skal gå til omskoling, opkvalificering og hjælp til jobsøgning til de mange, der står uden job.

Marianne Vind, der er medlem af Europa-Parlamentets beskæftigelsesudvalg for socialdemokraterne, mener, at det kun er rimeligt, at EU bidrager, blandt andet fordi lukningen skyldes, at stigende mængder af smågrise er blevet transporteret ud af landet til slagtning i især Tyskland.

- Det er en stor tragedie, at Danish Crown lukkede i Sæby. En masse dygtige medarbejdere er blevet opsagt. EU skal hjælpe dem videre med omskoling, uddannelse og hjælp til jobsøgningen, siger hun til tv-stationen.

Efter en formodet vedtagelse i beskæftigelsesudvalget i dag skal hele Europa-Parlamentet godkende beslutningen i næste måned, før pengene kan komme til udbetaling.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078