Den familieejede Aalborg-virksomhed Arctic Import fortsætter en stime af pæne resultater.
Også i 2023 kunne specialisten i leverancer af fødevarer og meget andet til købmænd og foodservice til Grønland, Færøerne og Island notere sig yderligere vækst og et resultat tæt på det hidtil bedste.
Omsætningen bliver ikke oplyst, men ifølge en pressemeddelelse fra virksomheden er den vokset med 23 procent i forhold til 2022 - og tredoblet i løbet af tre år.