23948sdkhjf

Anonymt tip til fødevarekontrollen endte i større bøde til kendt bagerivirksomhed

To besøg af Fødevarestyrelsens kontrollanter på Lantmännen Unibakes bageri i Holstebro i år er faldet skidt ud for virksomheden.

Det skriver Dagbladet Holstebro.

Både ved et første besøg 17. januar og et efterfølgende kontrolbesøg 19. marts fandt kontrollanterne "skimmellignende belægning" og spind flere steder i anlægget. 

Bageriet i Holstebro havde ellers fået en anmærkningsfri kontrolrapport så sent som i december, men ifølge rapporterne fra de to kontroller i år, kom myndigheden igen på baggrund af "en forbrugerhenvendelse".

Kontrollen i marts udløste en bøde på 20.000 kr., fordi de hygiejne-problemer, der blev fundet to måneder tidligere, ikke var blevet løst fuldt ud.

Lantmännen Unibakes bageri i Holstebro forsvarede sig med, at et nyt eksternt rengøringsfirma var under indkøring, og en større overordnet rengøring var på vej.  

Fra centralt hold i bagerivirksomheden beklager man både den manglende rengøring - og det anonyme tip.

- Vi er selvfølgelig rigtig kede af, at vi har fået en ny påtale. Og vi kan kun lægge os fladt ned. Det er tydeligt, at der skal en ekstraordinær indsats til, og den er heldigvis i gang, siger Lantmännen Unibakes kommunikationsdirektør Tine Greve til avisen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078