23948sdkhjf

Orkla investerer tocifret millionbeløb i slikfabrik

Efterspørgslen på svensk slik i udlandet er steget. 

Det er konklusionen hos Orkla Confectionery & Snacks, der allerede til sommer øger kapaciteten i sin i den svenske slikproducent Bubs' fabrik i Jönköping.

Det er især i USA og Australien, at trangen til svensk slik stiger. Orkla Confectionery & Snacks investerer derfor 20 millioner svenske kroner (12,75 mio. kr.) i fabrikken i Jönköping, og der er flere langsigtede investeringer på vej. 

Det fremgår af en pressemeddelelse.

- Vi mærker den internationale trend gennem stadigt flere besøgende på hjemmesiden, følgere på sociale medier og mange nye henvendelser fra internationale grossister. Det er utroligt dejligt at se folks begejstring og entusiasme, når de tager det første bid af en svensk dødningshoved, oval eller lyn, siger Niclas Arnelin, leder af konfektureafdelingen hos Orkla Confectionery & Snacks Sverige og tidligere administrerende direktør for den svenske slikproducent Bubs.

I første omgang handler det om en større udvidelsesplan, der vil øge kapaciteten med cirka 20 procent.

- Når vi nu øger kapaciteten, både på kort sigt og sammen med vores langsigtede planer, håber vi også at nå et mere internationalt marked. I øjeblikket eksporteres cirka 25 procent af vores produktion, primært til vores nordiske nabolande, siger Niclas Arnelin.

Bubs Godis er en svensk familievirksomhed og har eksisteret siden 1992. Cirka 50 personer arbejder på fabrikken i Jönköping. Virksomheden blev købt af Orkla Confectionery & Snacks i 2022.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094