23948sdkhjf

Skare-konkurser: Tror stadig på penge fra to boer

Det er ikke kun hovedpersonen Kurt Skare selv, der har forventninger til, at der i sidste ende kommer penge ud af konkursboerne i flere Skare-selskaber, når de en gang er behandlet færdig.

Læs også Kurt Skare efter personlig konkurs: Nu kører jeg på med nye retssager (food-supply.dk)

Også hans datter Gitte Skare har ifølge Jyske Vestkysten forhåbninger til at få midler ud af boerne i de konkursramte Skare Meat Packers og Kurt Skare Holding.

Det fremgår af et regnskab fra Gitte Skare Holding, som er det selskab, hvor hendes ejerandele i familiens virksomheder i Skare Holding, som også er under konkursbehandling, ligger.

- Det er i aktionærens interesse at understøtte selskabet, da dette er aktionærs mulighed for at modtage dividende fra konkursboerne Skare Meat Packers og Kurt Skare Holding. Det er ledelsens vurdering, at der kommer dividende fra konkursboerne, og aktionæren har derfor tilkendegivet at støtte selskabet fremover, står der i ledelsesberetningen i Gitte Skare Holding.

Holdingselskabet havde i regnskabsåret 2022/23 et underskud på to millioner kr. og en negativ egenkapital på en halv million kr. efter nedskrivninger af tilgodehavender i konkursboerne.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.047