23948sdkhjf

491 nummererede øl bliver auktioneret væk i en helt særlig anledning

Fodbold er måske ikke helt deroppe, hvor man kan sammenligne det med en religion. Men for nogle mennesker - læs mænd - er det tæt på.

Derfor er det logisk nok, at det kalder på et helt særligt tiltag, når to legender indenfor fodboldens verden skilles.

Den ene er den tyske træner Jürgen Klopp og den anden navnkundige Liverpool Football Club, som også har mange danske fans - og Carlsberg som partner gennem 30 år.

Den danske bryggerigigant har valgt at markere begivenheden med en limited edition-øl på 491 nummererede flasker fra det privatejede tyske bryggeri Erdinger, som Klopp har en særlig relation til som såkaldt Erdinger Weissbräu-ambassadør.

Af en pressemeddelelse fremgår det, at de alle sammen refererer til store Liverpool-kampe, som inkluderer Champions League-triumfer og britiske mesterskaber i Jürgen Klopps ni år som træner i klubben.

Øllene kommer ikke ud i almindelige handel, men bliver sat på auktion fra og med torsdag 16. maj. Udgangsbuddene er fem pund - godt 43 kr. - men mon ikke de kommer op i væsentligt højere niveauer frem mod slutdatoen 30. maj. 

Indtægterne fra salget går til fodboldklubbens LFC Foundation - en fond, der støtter velgørende formål.

Hos Carlsberg siger Louise Bach, der har titel af global sponsorships director:

- Nysgerrighed er en nøgleværdi for os, og fodbold er uden tvivl en af ​​de mest nysgerrige sportsgrene derude, med progression og forbedring som et konstant mål. Det har været en fornøjelse at se Jürgens rejse gennem de sidste ni sæsoner. Der er ingen bedre måde at fejre sådan et ikon på end at skabe noget helt unikt i samarbejde med Erdinger Weissbräu og skaffe penge til en glimrende sag i processen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094