23948sdkhjf

Er din kaffe en miljøsynder? Stor spiller vil gøre så CO2-aftrykket kan spores i realtid

Frellsen kaffe samler en række tiltag og projekter indenfor bæredygtighed under begrebet Bærekraft. Det dækker blandt andet, at Frellsen kaffe går mod at alt deres kaffe skal være certificeret inden 2026 – og at hver enkelt kunde nu kan følge med i sit kaffeforbrugs CO2-aftryk i realtid.

Den korteste vej til forandring og forbedring er viden. Derfor er Frellsen kaffe i fuld gang med at udsende deres første Bærekraft-rapport, hvor hver enkelt kunde kan følge med i sin kaffes forbrug og det CO2-aftryk, det har sat i klimaregnskabet i forhold til bæredygtighed. Det skriver Frellsen i en pressemeddelelse.

Der bliver allerede nu knust en del data for at give kunderne dette indblik, på sigt skal rapporten være endnu mere detaljeret og fyldestgørende.

Men nu og her er det vigtigste dog at komme i gang med at vise kunderne, hvad status er på deres indkøb.

 - Med vores Bærekraft-rapport viser vi kunderne, hvad de hver især har bidraget med til i miljø- og klimaregnskabet ved at være kunder hos Frellsen kaffe, udtaler direktør Henrik Frellsen, i pressemeddelelsen.

Og det er vigtigt på flere parametre. Dels kan erhvervskunderne bruge tallene for, hvor stor en del af deres kaffe der er produceret ansvarligt, og hvor meget CO2 den har udledt, i deres eget bæredygtighedsregnskab. Frellsen kaffes mange Bærekraft-projekter og -tiltag bliver meget mere håndgribelige og tydelige for den enkelte kunde.

Prioriterede projekter

Som en stor spiller er det umuligt at være helt tæt på den enkelte kaffebonde. Frellsen kaffe indkøber kaffe fra hele verden, og i modsætning til mindre kaffeproducenter, som har mulighed for at direkte kontakt med den enkelte kaffebonde de handler med, er det urealistisk at forestille sig, at Frellsen Kaffe skulle kunne gøre det samme. Men så må man jo gøre noget andet for at gøre en forskel.

Henrik Frellsen forklarer:

- Vi vil ikke gå på kompromis med kvaliteten, derfor ønsker vi at anvende certificeret indkøb hvor vi kan være med til at påvirke og flytte kaffebonden i en bedre retning – socialt, økonomisk, miljø- og klimamæssigt. Vi vil med vores indkøb ændre på tingene hos producenterne, dér hvor vi aktivt kan påvirke dem til at producere bedre kvaliteter og samtidig skabe en bedre fremtid for dem selv.

Derfor prioriterer Frellsen kaffe de projekter rundt omkring i verden, hvor virksomheden mener, at kunne bidrage med mest og skabe den største effekt.

- Vi har for eksempel været involveret i et fireårigt udviklingsprojekt med skovkaffe i Uganda, som har været en stor succes og nu kører videre af egen drift. Her har kaffebønderne ikke kun lært at arbejde mere bæredygtigt med skovjordbrug og økonomi, de har også formet små grupper, som deler viden med hinanden, og er på den måde blevet mindre sårbare hver især, siger Henrik Frellsen.

Frellsen - helt kort

  • Har i fire generationer specialiseret sig i gourmetproduktion indenfor kaffe og chokolade.
  • Driver i dag 38 egne chokoladebutikker.
  • Leverer kaffe, te og chokolade til 150 specialbutikker samt kaffeløsninger til 7.000 virksomheder, kantiner, institutioner, caféer etc.
  • Virksomheden drives af fætrene Peter og Henrik Frellsen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

2.267