- Der er behov for økologiske virksomheder som Thise. Også i fremtiden.
Sådan lød den afsluttende opsamling fra Thise Mejeris nye adm. direktør Svend Schou Borch, da Food Supply var på besøg på mejeriet i Salling en solbeskinnet torsdag i maj.
Han er med egne ord "absolut ikke blevet skuffet" efter det første halve år i jobbet. Med en klar økologisk position gennem 30 år har Thise flyttet sig fra at være et lille mejeri blandt mange andre på landet til en helt anden liga.