23948sdkhjf

Skare-sagen: Danish Crown bliver stævnet i millionstrid

Den lange række af sager i kølvandet på konkursen i Skare Meat Packers sidste år omfatter også en udløber mellem slagterigiganten Danish Crown og kuratellet i konkurssagen med den højt profilerede konkursadvokat Boris Frederiksen i spidsen.

Det skriver Jyske Vestkysten.

Konkursboet har stævnet Danish Crown for at få udbetalt en del af et depositum på 8,2 millioner kr., som boet har indbetalt i forbindelse med overtagelsen af det nu tidligere Skare Meat Packers-anlæg i Vejen.

Men i Danish Crown mener man, at konkursboet skal betale for istandsættelser for i alt 12,7 millioner kr. på anlægget i Vejen. Der mangler altså 4,5 millioner kr.

Læs også Danish Crown har sendt 600 sider med kritik af tidligere Skare-hovedkvarter (food-supply.dk)

Det er ifølge Boris Frederiksen fra Poul Schmith/Kammeradvokaten, den ene kurator i Skare Meat Packers, en simpel fraflytningstvist, hvor parterne er uenige. Derfor er uenigheden nu endt i et sagsanlæg.

- Og det er en relativt klinisk problemstilling, hvor hverken vi eller Danish Crown har mange følelser i det - udover at vi er uenige. Og vi må konstatere, at vi er uenige, og så må vi få en dommer til at hjælpe os med at finde ud af, hvor de streger skal slås, siger han til avisen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109