Det er ikke helt let at få en ny chokoladefabrik sat godt i gang, når man bliver svigtet af sine kakaoleverandører.
Det må Simon Wheler, indehaver af chokoladevirksomheden Whelers i Sønderjylland, sande, efter at forårets kakaomangel med voldsomme prisstigninger til følge ramte ham hårdt.
- Vi havde bestilt og betalt for kakao hos europæiske leverandører. Men de lod bare være med at sende varerne og gav os pengene tilbage med en besked om, at de havde solgt kakaoen til nogle andre, fortæller 26-årige Simon Wheler.