23948sdkhjf

80-årige Kurt Skare kæmper videre: - Jeg følte mig ydmyget

Kødlegenden Kurt Skare fyldte lørdag 80 år, og han har stadig absolut ingen planer om at gå på pension.

Det konstaterer han i et interview med Børsen, hvori han oplyser, at han efter konkursen med Skare-koncernen i februar 2023 nu har seks ansatte i sin nye virksomhed i Vejen, Skare Selected Beef.

Dertil kommer seks 15 ansatte i Spanien og 20, som han har "hyret fra et eksternt firma".

- Forestil dig at være startet op for 52 år siden, at have arbejdet fra klokken 6 om morgenen til klokken 20 om aftenen og været stolt af det, du lavede, for så at blive angrebet på den måde. Det berørte mig helt vildt, og jeg følte mig ydmyget. Jeg følte, jeg svigtede de vanvittigt dygtige og stabile medarbejdere, jeg havde, siger Kurt Skare til Børsen.

Han henviser til den lange konkursproces, som stadig ikke er afsluttet, og som begyndte med Fødevarestyrelsens beslaglæggelse af store mængder kød hos Skare Meat Packers i Vejen - kød, som ifølge styrelsen ikke havde den nødvendige sporbarhed. 

Kurt Skare og hans datter, Gitte Skare, regner stadig med at få et stort millionbeløb ud af konkursboet, og dem bliver der ifølge Kurt Skare god brug for:

- De penge, min datter og jeg får ud af konkursboet, bliver brugt til at komme tilbage på banen. Vi vil arbejde med kød i samme udstrækning, som vi har gjort hidtil, fastslog Kurt Skare sidste år i et interview med Food Supply.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.081