23948sdkhjf

Tilbage som dansk favorit: Sølv til ikonisk Guld Barre i nye klæder

Godt to år efter en relancering af den klassiske danske chokolade-favorit, Toms Guld Barre, i august 2022 har den generobret en plads i top tre over danskernes foretrukne chokolade.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Toms Gruppen, som er blevet udsendt i anledning af, at Guld Barrens store comeback-projekt har reddet sig en international pris i design-effektivitet i London. Dog ikke af guld, men af sølv.

- Da vi startede processen, havde Guld Barre mistet sin relevans hos både kunder og forbrugere, siger Sabine Wahl, der har titel af Nordic marketing manager lead Denmark hos Toms Gruppen.

Toms Gruppen samarbejdede med bureauet Everland.

- Vi kom hurtigt i gang, fordi de forstod vores brandhistorie og formåede at skabe et design, der har været med til at give Guld Barre-brandet friske kræfter og en stærk visuel identitet. Vi havde en fornemmelse af, at det nye design ville gøre en forskel, men hvor stor en effekt det ville have, havde vi aldrig forestillet os, siger hun.

Ud over top tre-placeringen blandt chokolade-favoritterne herhjemme nævner Toms også en øget værdivækst på 119 procent som et konkret resultat af projektet.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125