23948sdkhjf

Bryggerier åbner dørene i ferien

Både Carlsberg og Harboes Bryggeri inviterer forbrugerne inden for i produktionen i efterårsferien.
Heidi Lings, bureauleder i Fredericia Turistbureau, oplyser til dr.dk, at rundvisninger på produktionsvirksomheder er i høj kurs. Hun uddyber som eksempel, at gårsdagens rundvisning på Carlsberg var booket helt op.

Også Harboe har valgt at åbne dørene for nysgerrige forbrugere i skolernes efterårsferie, skriver sn.dk. Pernille Harboe Griese, datter af Harboe-direktør Bernd Griese, glæder sig over interessen:

- Det kan jeg sagtens forstå, der sker jo meget her. Jeg synes også, at det er dejligt, at folk gerne vil se bryggeriet. Folk kender jo godt vores varer fra detailhandelen, men de ved ikke, hvordan det bliver lavet. Så det er positivt at opleve, at folk er nysgerrige, siger Pernille Harboe Griese.

Carlsberg har mange rundvinsger årligt, mens Harboes normalt ikke åbner dørene for offentligheden på grund af sikkerhedsforhold på fabrikken.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.117