Alfred Josefsen har klare holdninger til, hvordan danskerne bør spise og leve.
Det kommer klart til udtryk, når Danmarks nyeste dagligvarekæde Alma Madmarked slår dørene op til sin første butik på Sylows Allé på Frederiksberg. Han er både medstifter og direktør, og i en alder af 67 år kommer han igen til at sætte sit aftryk på både den offentlige debat om fødevarer og med klare krav til Almas leverandører.