De høje priser på mælk, smør og ost i 2024, smittede også af på det fynske ostefirma Sonlac, der har specialiseret sig i handel med mejeriprodukter. I 2024 skabte det en indtjening på 17,5 millioner kroner før skat.
Det skriver Fyens Stiftstidende.
Med kun fem ansatte har virksomheden formået at generere en gennemsnitlig indtjening på 3,5 millioner kroner per medarbejder. Sonlac A/S' primære forretningsområde er handel med ost og smør til fødevareindustrien, med fokus på at maksimere udnyttelsen af overskudsprodukter.