Plantedrikproducenten Grønvang Food ApS i Vejen har modtaget en bøde på 20.000 kroner og en sur smiley efter et kontrolbesøg fra Fødevarestyrelsen den 27. januar. Det skriver JydskeVestkysten.
Bøden er udstedt på grund af manglende overholdelse af krav om korrekt energimærkning på virksomhedens emballage. Virksomheden har anvendt forkert emballage med oplysninger om energiværdi, mættede fedtsyrer, sukkerarter og salt, trods tidligere indskærpelser.