23948sdkhjf

Ny CEO hos Brødrene Hartmann

Æggebakke-producenten har ansat Ulrik Kolding Hartvig som administrerende direktør og CEO med tiltrædelse senest den 1. maj 2014.
Ulrik Kolding Hartvig er 44 år og kommer fra en stilling som senior vice president hos FLSmidth, hvor han har haft ansvaret for forretningsenheden Global Customer Services Cement. Her har Ulrik Kolding Hartvigs opgaver været fokuseret på udvikling og eksekvering af strategi for profitabel vækst.

Tidligere har Ulrik Kolding Hartvig varetaget ledelsesposter i internationale danske industrivirksomheder i Danmark og i udlandet, blandt andet som administrerende direktør for Cembrit Holding gennem syv år samt i Pedershaab, Disa Air Group og Superfos.

Ulrik Kolding Hartvig overtager ledelsen af Hartmann fra CFO Marianne Rørslev Bock, som har været konstitueret i stillingen siden juni 2013.

- Vi er overbevist om, at Ulrik Kolding Hartvig kan videreføre Hartmanns positive udvikling. Med sin ledelseserfaring, konkrete resultater og stærke profil vil han kunne styrke Hartmann yderligere i den globale konkurrence og sikre fortsat vækst. Vi ser frem til samarbejdet med Ulrik Kolding Hartvig, som vi er sikre på vil skabe god fremdrift i Hartmann, siger bestyrelsesformand Agnete Raaschou-Nielsen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.186