Stauning Whisky har afskediget fire medarbejdere som følge af, at hovedinvestoren Diageo trækker sig ud af virksomheden.
Det skriver Dagbladet Ringkøbing-Skjern.
Administrerende direktør Lasse Vesterby udtaler, at virksomheden må tilpasse økonomien til en ny virkelighed, selvom de fulde konsekvenser af Diageos beslutning endnu ikke er kendt. Diageo, verdens største producent af øl, vin og spiritus, investerede i 2015 over 100 millioner kroner i Stauning Whisky gennem Distill Ventures' accelerator-program.