23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Food Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Palsgaard-selskab hædret i Mexico

Direktør for Palsgaards datterselskab i Mexico, Miguel Hidalgo, er blevet hædret for sin indsat på det mexicanske marked.

Selvom finanskrisen stadig ulmer i den mexicanske økonomi, er det lykkedes for Palsgaards datterselskab i Mexico og Opticas Lux der forhandler Lindbergs brillestel at skabe vækst for de danske selskaber, som de repræsenterer.

Derfor blev Miguel Hidalgo, direktør for Palsgaards datterselskab i Mexico, og José Alfredo Santos, direktør for Opticas Lux , blev den 12. november hædret for deres indsats på det mexicanske marked. Kronprinsparret overrakte Eksportforeningens Diplom og HKH Prins Henriks Æresmedalje i forbindelse med deres besøg i landet.

- Miguel Hidalgo har været med siden opstarten og har tidoblet salget mellem 1998 og 2012. I 2008-2009, hvor der var krise, skabte Miguel Hidalgo fortsat vækst og fordoblede salget, siger Birger Brix, bestyrelsesformand i Palsgaard.

Socialt ansvar i højsæde

Socialt ansvar er en central del af Palsgaards strategier, og det støttes 100 procent af datterselskabet i Mexico.

- Miguel Hidalgo er et omvandrende bevis på, at god personaleledelse og ansvarlig opførsel sagtens kan gå hånd i hånd med gode resultater. For eksempel var Palsgaard Mexico forgangsvirksomhed i 2012, hvor de lagde solceller på taget af fabrikken. Det dækker nu 85 procent af Palsgaard Mexicos strømforbrug. Desuden har han indført sygesikring og bonus til alle medarbejdere, siger Birger Brix.

Eksternt er Miguel Hidalgo også hjælpsom. For eksempel giver han gerne råd og vejledning til danske virksomheder, der ønsker at etablere sig i Mexico.

Ambitiøse planer for fremtiden

Både Palsgaard og Lindberg har store planer for fremtiden.

- Miguel Hidalgo er ansvarlig for Mexico men også resten af Latinamerika bortset fra Brasilien. Vi har store forventninger til, at væksten fortsætter på de markeder, han har ansvar for, siger Birger Brix fra Palsgaard.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.078