23948sdkhjf

Espersen lukker britisk fabrik efter to år

115 medarbejdere berøres af lukning i Grimsby 

Fiskekoncernen A. Espersen A/S lukker sin fabrik i Grimsby, England, som de købte i 2023. Beslutningen er truffet efter længere tids lav efterspørgsel og underskud.

Det skriver Bornholms Tidende.

Lukningen rammer 115 medarbejdere og sker som følge af en høringsproces. Medarbejderne vil blive hjulpet med omplacering, individuelle samtaler og vejledning om, hvordan deres fremtid kan se ud.

Espersen fortsætter med at levere til sine britiske kunder frem til lukningen, som er planlagt til november.

– Resultatet af høringsprocessen er ikke det, vi havde håbet på, men det afspejler den forretningsmæssige realitet, vi må forholde os til, udtaler administrerende direktør i A. Espersen, Tino Bendix.

Espersen fastholder sin salgsorganisation i Storbritannien og vil genetablere sit britiske salgskontor. Det sker som led i ønsket om fortsat tilstedeværelse på markedet. Den danske koncern har tidligere flyttet produktion fra Litauen til Polen og arbejder på at afhænde fabrikken i Litauen.

I 2024 har Espersen et driftsunderskud (ebit) på 57 mio. kr. og en samlet omsætning på 3,3 mia. kr., mod 3,5 mia. kr. året før.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094