23948sdkhjf

Sidste skib i flådefornyelsen skal effektivisere rejekampen

Selskabet investerer i avanceret teknologi og bedre arbejdsvilkår for at stå stærkere efter to års millionunderskud

Effektiviseringer er et erklæret mål for Royal Greenland, der skal finde en vej tilbage fra to år med underskud på over 200 mio. kr.

Der kan den nye trawler Kaassassuk, som netop er ankommet til havnen i Nuuk, måske hjælpe.

Skibet skal bidrage til at effektivisere produktion og sikre bedre arbejdsvilkår under fiskeri i Nordatlanten og Arktis.

Det oplyser Royal Greenland i en pressemeddelelse.

Kaassassuk er det femte og sidste i rækken af specialiserede trawlere, som den grønlandske virksomhed har fået bygget siden 2019.

– Hvis man fortsat vil være sit ansvar bevidst, når det kommer til både produktkvalitet, effektivitet, ansvarligt fiskeri og arbejdsforhold, kræver det løbende investeringer, udtaler Preben Sunke, konstitueret adm. direktør, i en pressemeddelelse.

Kaassassuk er specialiseret i fiskeri efter koldtvandsrejer og kan håndtere op til 10.000 tons fangst årligt. Skibet er blandt andet udstyret med robotpalletering, som automatisk stabler færdigpakkede produkter og mindsker behovet for tunge løft.

INUA 2027

INUA 2027, som strategien hedder, har tre centrale indsatsområder:

  • Øget produktværdi – bedre udnyttelse af råvarer og optimering af værdiskabelsen i hele værdikæden.
  • Sikring af fremtidige fangstmængder – stærke forsyningskæder og adgang til råvarer på lang sigt.
  • Effektivisering og omkostningsreduktion – styrket konkurrenceevne gennem øget driftseffektivitet.

Programmet er en del af selskabets langsigtede strategi INUA 2027, der blandt andet fokuserer på effektivisering og øget udnyttelse af råvarer.

– Skibet er designet til at sikre høj kvalitet i produktionen og gode forhold for besætningen, udtaler Johan Berthelsen, driftschef for Royal Greenlands trawlerafdeling, i pressemeddelelsen.

Med ankomsten af Kaassassuk afslutter Royal Greenland sit flådefornyelsesprogram, som blev sat i gang i 2019 for at styrke selskabets konkurrenceevne og produktionskapacitet.

Investeringen kommer i kølvandet på to år med store underskud og en udskiftning i topledelsen. I februar 2025 overtog Preben Sunke posten som konstitueret adm. direktør efter Susanne Arfelt Rajamand, der blev opsagt, fordi bestyrelsen ønskede en ny profil til at føre strategien, INUA 2027, videre.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109