23948sdkhjf

Fynsk producent udvider fabrikken for tocifret millionbeløb

Lactosan vil forbedre flow og logistik med ny byggefase

I ringe er Lactosan i fuld gang med en større udvidelse af sin fabrik.

Det skriver Fyens Stiftstidende.

Udvidelsen, som ventes færdig i første kvartal 2027, skal forbedre lager- og logistikforholdene. Blandt andet udvides kølelageret og råvaremodtagelsen, og der opføres nye kontorer samt et område til sortering af emballage.

– Det er primært en udvidelse af vores kølelager, så vi ikke behøver have så mange råvarer på eksternt lager, samt en udvidelse af modtagelsesområdet for råvarer, som i dag er lidt for småt, skriver Jørn Leth Frandsen, adm. direktør i Lactosan, i en kommentar til Fyens Stiftstidende.

Udvidelsen er en del af en flerårig helhedsplan, der skal effektivisere vareflowet og forberede fabrikken på vækst. Ifølge Jørn Leth Frandsen investerer Lactosan et større tocifret millionbeløb. Når byggeriet er færdigt, er virksomhedens areal fuldt udnyttet.

I 2024 leverede Lactosan et resultat før skat på 168 mio. kr., det bedste i virksomhedens historie. Lactosan er en ejet af Stadil-selskabet Thornico. Indenfor fødevarebranchen ejer selskabet også blandt andre Ovodan, der producere æggepulver og æggebakkeproducenten Hartmann.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078